GDPR og overvågningskameraer i DK

Hvad siger loven om hjemmeovervågning?

To love er centrale når du sætter et overvågningskamera op ved din private bolig i Danmark:

• TV-overvågningsloven (LBK nr. 182 af 24/02/2023). Regulerer hvor og hvordan man må filme med overvågningskamera.
• Databeskyttelsesforordningen (GDPR, EU 2016/679). Regulerer hvordan man må behandle personoplysninger, herunder videooptagelser af identificérbare personer.

Begge love gælder for private. En udbredt misforståelse er at GDPR kun gælder for virksomheder. Det er forkert: så snart du filmer udenfor din egen private bolig (fx fortov, indkørsel, nabogrund), behandler du personoplysninger om de personer der optages, og GDPR gælder.

Der findes dog en "husholdningsundtagelse" i GDPR (artikel 2, stk. 2c): GDPR gælder ikke for ren personlig behandling der udelukkende sker i husstanden. Hvis kameraet kun filmer din egen private have og indgang, og ingen andre ser optagelserne, er du undtaget. Men så snart optagelserne deles, eller kameraet rammer offentligt areal, ophører undtagelsen.

Privat område vs. offentligt areal

Den vigtigste sondring er hvor kameraet filmer:

Privat område (lovligt at filme)

• Din egen indkørsel, have og terrasse
• Din egen indgang og hoveddør
• Indvendigt i din bolig
• Din egen carport og garage

Offentligt areal (særlige regler)

• Fortov foran huset
• Vej
• Sti
• Park, fælles legeplads, offentlig parkeringsplads

Andres private område (ulovligt at filme)

• Nabos have, indkørsel eller indgang
• Nabos vinduer og hjem
• Naboers fælles areal (i andelsboligforening eller etagebyggeri)

Hvornår er det lovligt?

Privat overvågning af eget område er generelt lovligt. Du må:

• Filme din egen indkørsel, have og indgang
• Filme internt i din bolig (men ikke uden samtykke fra gæster og besøgende der ikke er informeret)
• Filme dine egne børn og familie (men ikke nabo-børn der besøger)
• Bruge bevægelsesaktiveret optagelse
• Lagre optagelserne lokalt eller i cloud (men kun så længe det er nødvendigt – se afsnit om lagring)

Du må også filme offentligt areal i et begrænset omfang, hvis det er nødvendigt for at beskytte din egen bolig. Eksempel: en del af fortovet fanges fordi kameraet er rettet mod din indkørsel. Men du skal:

• Begrænse området til det strengt nødvendige (brug privacy-zoner i kamera-app)
• Sætte skilt op (se afsnit om skiltning)
• Slette optagelserne efter 30 dage – maks 60 dage
• Ikke dele optagelserne på sociale medier

Hvornår er det ulovligt?

Disse situationer er ulovlige og kan resultere i bøde, krav om fjernelse af kamera og erstatningskrav:

• Kamera rettet mod nabos vinduer eller indgang. Selv hvis du kun ser en del af nabogrunden, er det krænkelse af privatlivet. Datatilsynet har givet bøder på 5.000–50.000 kr for dette.
• Kamera der filmer ind i andres haver. Også selv om naboen ikke er hjemme – det er stadig deres private område.
• Skjult overvågning af gæster. Du må have kamera ved indgangen, men ikke skjult kamera inde i hjemmet der filmer gæster uden deres viden.
• Kamera med mikrofon der optager samtaler. Lydoptagelser af andres samtaler kræver samtykke. Slå mikrofon fra på overvågningskamera der filmer udenfor.
• Deling af optagelser online. At lægge optagelser af en formodet tyv på Facebook er ulovligt – uanset om personen faktisk har stjålet noget.
• Brug af ansigtsgenkendelse på offentligt areal. AI-baseret personidentifikation kræver særskilt grundlag og er som hovedregel ulovligt for private.

Krav til skiltning

Hvis dit kamera filmer offentligt areal (også et stykke af fortovet), kræver loven at du sætter skilt op. Skiltet skal:

• Være synligt før personen kommer ind i området hvor de filmes
• Indeholde billede af kamera (piktogram)
• Angive at området er overvåget
• Angive den ansvarlige (navn eller adresse)
• Indeholde kontaktoplysning til den ansvarlige

Datatilsynet anbefaler dette format: "Området er videoovervåget af [navn/adresse]. Kontakt: [email eller telefon]."

Du kan købe godkendte skilte hos byggemarkeder for 50–200 kr, eller printe dit eget (laminér det). Et stoflærred eller permanent skilt holder længere end papir.

Naboklager og Datatilsynet

Hvis din nabo klager over dit kamera, kan de gå til:

1. Dig først. En venlig dialog løser de fleste konflikter. Vis dem hvor kameraet er rettet (i app'en), og forklar hvilke områder der er sløret (privacy zones).
2. Datatilsynet. Hvis dialogen ikke virker, kan naboen klage til Datatilsynet (datatilsynet.dk). De undersøger og kan kræve at du fjerner eller flytter kameraet.
3. Politiet. Hvis det er meget grov krænkelse, kan politiet involveres efter straffeloven § 264a (fredskrænkelse).

Hvis Datatilsynet finder at du har overtrådt GDPR, kan de:

• Pålægge dig at fjerne kameraet
• Kræve at du sletter alle optagelser
• Give bøde (typisk 5.000–25.000 kr for private, op til 2 % af årlig indkomst i ekstreme tilfælde)
• Indberette til politi ved gentagen overtrædelse

Lagring og sletning af optagelser

Optagelser skal slettes efter de er ikke længere nødvendige. Datatilsynets vejledning er:

• 30 dage maksimum for almindelig overvågning af eget område
• 60 dage hvis du dokumenterer et forhold du allerede har anmeldt til politi
• Slet automatisk. Indstil kameraets app eller cloud-tjeneste til automatisk overskrivning efter 30 dage.

Lokal lagring (SD-kort eller NAS) er bedre for privatlivet end cloud-lagring – optagelserne bliver hos dig og sendes ikke til en server i USA eller Asien. Men det kræver at du selv sikrer at gamle optagelser slettes.

Cloud-lagring (Ring, Nest, Arlo, Reolink Cloud) er praktisk, men:

• Du afgiver optagelser til en tredjepart
• Optagelser kan ligge på servere i lande udenfor EU
• Producenten kan blive hacket – og dine optagelser lækket
• Du mister kontrol med data hvis tjenesten lukker

Praktisk tjekliste før du sætter kamera op

1. Beslut formål. Hvorfor sætter du kamera op? Indbrudsbeskyttelse? Pakkelevering? Generel tryghed?
2. Vælg placering. Ret kameraet kun mod dit eget område. Brug kamera-app's "privacy zones" til at sløre fortov og nabo.
3. Tjek synsfelt. Gå rundt om huset og kig på live-billedet på telefonen. Filmer du noget du ikke skal? Justér.
4. Slå mikrofon fra. Lydoptagelse er sjældent nødvendigt og er ofte ulovligt.
5. Sæt skilt op. Selv hvis det ikke er lovkrav, anbefales det.
6. Indstil sletteperiode. 30 dage automatisk overskrivning.
7. Tal med naboen. Vis dem hvad kameraet ser. Skaber tryghed og forhindrer klager.
8. Beskyt kamera-konto. Stærkt password og 2-faktor-autentificering. Hackede kameraer er et stort problem.
9. Tjek WiFi-sikkerhed. Brug WPA3 hvis muligt, ellers WPA2. Aldrig åbent eller WEP.
10. Opdatér firmware. Producenter retter sikkerhedshuller. Installer opdateringer indenfor en uge.

Ofte stillede spørgsmål

Må jeg filme min nabos indkørsel hvis min indkørsel er smal?

Nej. Du skal vinkle kameraet eller bruge privacy zones så nabos indkørsel ikke optages. Selv 1 meter ind på nabos område er krænkelse af privatlivet.

Må jeg have kamera i andelsboligforening?

Det afhænger af vedtægter. Mange foreninger kræver bestyrelsens godkendelse før kamera må monteres på facaden. Indvendigt i lejligheden er det dit eget område.

Hvad hvis nabo har kamera der filmer mig?

Tal med naboen først. Hvis de ikke vil justere, kan du klage til Datatilsynet med billeddokumentation af hvad kameraet ser. Datatilsynet vil typisk undersøge sagen indenfor 3–6 måneder.

Må jeg dele optagelse af tyv på Facebook?

Nej. Du må ikke offentliggøre optagelser af identificerbare personer, heller ikke hvis du tror de er kriminelle. Send optagelsen til politiet i stedet.

Hvad hvis Postbuddet eller pakkebudet kan ses?

Det er normalt acceptabelt at filme erhvervsmæssige besøgende på dit eget område, så længe skilt er sat op. Du må ikke videogive optagelserne til andre uden samtykke.

Må jeg bruge kameraet til at se hvornår mine børn kommer hjem?

Ja, indenfor dit eget område. Husk at børn fra 13 år har egne GDPR-rettigheder – tal med dem om at de er overvåget.

Skal jeg registrere mig hos Datatilsynet?

Nej, ikke som privatperson. Kun virksomheder med systematisk overvågning skal registrere "ansvarlig for behandling". Men du skal kunne dokumentere lovlig brug hvis Datatilsynet kontakter dig.